Dengang og nu

Dengang og nu

Når det ikke lige går helt efter planen med at prøve noget nyt, må man jo vende tilbage til det gode man kender. Således forlod vi for nogle dage siden vores lidt uheldsprægede eventyr på Koh Phangan, og tog den korte færgetur til Koh Samui. Koh Samui kommer altid til at være noget særligt for os, fordi det var her vi blev gift. Samtidigt var det også der vi sagde farvel til alle vores elskede, for at drage ud i den store verden på egen hånd. Det er lidt pudsigt at rende rundt de samme steder, hvor vi sidst var omgivet af dem, for vi ser spøgelser.

I dag var vi på motorbike tur, og kørte forbi det hotel, som vi boede på sammen med en del af familien. Alex sagde efterfølgende ”Jeg havde sådan lyst til at snige mig om til poolen – bare for at se, om ikke de nu alligevel var der allesammen.” Det er trygt og velkendt at være her, men samtidigt er det også en smule mere trist, fordi savnet gnaver mere her, end alle de nye steder vi oplever. Det er så her vi må glæde os over, at en del af vores familie om blot et par uger kommer og rejser med os, og de er i øvrigt ikke de første – vi er sgu meget heldige med den der familie, synes jeg.

Det er også pudsigt at gense der, hvor det hele startede, fordi at tankerne er helt nogen andre ift. dengang. Dengang ventede det nye og ukendte ude i horisonten, og vi så frem til det med en kilden i maven præget af både ærefrygt, glæde og spænding. Vi så et helt år liggende klar foran os, med absolut intet andet at tage sig af, end friheden og hinanden. Jeg mærkede iveren for at begynde eventyret ruske i mig så meget, at de sidste par måneder før afrejse næsten var uudholdelige af al den spænding. Jeg kunne ikke vente med, ikke at have en lejlighed, mit hjem i en taske og min mand i hånden.  

I dag mærker vi begge, at siden dengang er tiden blevet mere knap og nu forholder vi os ikke blot til fremtiden på vores rejse, men også den fremtid, som ligger endnu længere væk – den derhjemme. Som jeg før har nævnt, er det kun med glæde, at vi også ser frem til, at bo det samme sted, at have et arbejde og at kunne se venner og familie hver uge. Der er også mere banale ting vi savner, som f.eks. at have sit eget sengetøj som ikke  lugter fremmed, eller at lave en kande kaffe på præcist vores kaffemaskine.

I virkeligheden er det eventyr vi ser frem til i dag lige så stort, som det vi så frem til for snart et år siden, da vi var her sidst – vores nye eventyr foregår bare tilfældigvis i Danmark, og på vores egen (!!) faste adresse.

error
Luk menu