Sri Lanka, gensyn og rejseperspektiver

Sri Lanka, gensyn og rejseperspektiver

Alex kaster et utålmodigt blik på uret. Vi venter i Colombos lettere slidte lufthavn, omringet af alle de taxachauffører, som skal modtage nye gæster på Sri Lanka. Nogle af dem kigger på os og peger spørgende på deres skilt med navnene på de gæster de skal hente – vi ligner åbenbart mest nogen der lige er ankommet, og knapt så meget nogen der skal hente nogen. Vi har været i Colombo i et par dage, og det er øjeblikket, vi har ventet på. Ifølge infoskærmen er Alex’s forældre lige landet i selvsamme lufthavn, og vi står i den mest ulidelige ventetid – den, hvor vi skal vente på, at de kommer ud. Det er på nuværende tidspunkt over 6 måneder siden, at vi sagde farvel til de sidste familiemedlemmer i Thailand til vores bryllup. Normalt gemmer vi savnet til dem væk, for savnet bringer normalt mere nedtur en optur. I dag kan savnet få frit løb!

Da mine svigerforældre endelig tittede frem bag lufthavnens elektroniske døre, måtte vi overgive os til krammere og et par tårer. Uanset hvor fedt det er, at rejse rundt i verden, er der intet som følelsen af den hjemlighed familien bringer med sig.

Rejseperspektiver

Mødet med Sri Lanka var for os, som at blive ramt af et tog. Vi har tilbragt de sidste par måneder i Australien og Maldiverne – i Australien er der styr på alt, og på Maldiverne sker der absolut ingenting. Sri Lanka er sikkert ikke mere overstimuleret end din standard storby i Vietnam eller Thailand, men for os føles det vildt, efter at have været ude af den slags lande i et stykke tid. Man skal lige vænne sig til tuktuk’erne, larmen, det uorganiserede og de mange mennesker igen.

Både mine svigerforældre og os, kan nemt blive enige om, at det er helt ok, at være i Colombo i ganske kort tid. Bilerne, kaosset og forureningen taler ikke rigtig til os. Vi tager den berygtede “verdens smukkeste togtur” (helt fair titel iøvrigt), til Ella. Ella er en lille by som ligger gemt mellem Sri Lankas bjerglandskab. Omkring Ella ses en overflod af grønne teplantager og gigantiske dale. Alt emmer af, at naturen skal have vores opmærksomhed og fokus. Vi vælger heldigvis det helt rigtige hus at bo i, beliggende udenfor byen, med udsigt til teplantager og bjerge. Perfekt!

Nogle gange lægger man særligt mærke til de små flotte fugle – andre gange lægger man mærke til en ko der render gennem ens have!

Det allerbedste ved at besøge Ella, er at se begejstringen i øjnene på min svigerforældre. Fordi de blot er på rejse i 2 uger, begejstres de nemmere og lægger mærke til alle de ting, som Alex og jeg overser. De lægger mærke til det lille egern som vi kan høre kravle rundt på taget om aftenen, de ser de flotte fugle og værdsætter generelt bare oplevelsen. Der sker jo desværre det, at når man rejser rigtig længe – ja, så bliver det jo hverdag. Hverdag indebærer jo som bekendt, at nogle ting kommer til at køre på rutinen. Det sker altså også, når man rejser. Derfor får man ikke på samme måde værdsat sine omgivelser og oplevelser i samme grad, som hvis man tog afsted i kortere tid. Med dem som ledsagere får vi lov at se rejsen gennem deres perspektiv for en stund, og det gør os bevidste om, hvor meget fantastisk vi egentlig oplever. Nogle gange er det godt, med et friskt perspektiv!

error
Luk menu