You are currently viewing I do

I do

  • Post author:
  • Post category:Thailand

Da vi endelig vågnede d.15/9-2018, var det en meget syret fornemmelse. Planlægningen af præcist denne dag startede for snart et par år siden, og pludseligt var det nu. Drømme er noget mystisk noget – ofte flyder de rundt i ens sind på afstand, og den afstand gør at man ofte tænker drømmene som noget urealistisk og uvirkeligt. Her var drømmen så blevet til virkelighed, hvilket både var mega lykkeligt og mega mærkeligt.

Alt hvad der skulle foregå omkring bryllupsforberedelser ville først foregå om eftermiddagen, hvilket skabte umanerlig meget ventetid, når man som os ikke har haft catering, bordpynt eller andet at tænke på. Vi startede heldigvis morgenen med morgenmad iblandt venner, men måtte herefter sande at rastløsheden havde overtaget. Vi gik begge frem og tilbage på værelset (vi fik streng besked på ikke at forlade værelserne før ceremonien, da personalet ikke ønskede at vi så alle forberedelserne før tid), og måtte af flere gange le af hinanden og vores indre uro. Endelig blev det tid til, at jeg skulle følges til et andet værelse for at blive gjort bryllupsklar – jeg måtte samle kæben op fra gulvet da jeg ankom, for de havde valgt at jeg skulle gøre mig klar i en af deres luksusvillaer. Et kæmpestort værelse, med udsigt til egen privat pool – jeg tænkte at dette ene værelse måtte have været større end vores første studielejlighed.

Med fødderne i poolen kunne jeg sidde og vente, indtil min mor, man of honour og mit makeup/hårteam ankom. Jeg tror makeupartisten brugte over 1 time på at ordne mit ansigt, til de andres store morskab, da makeup bestemt ikke er noget jeg bruger specielt meget tid på til hverdag.

Da min mor havde hjulpet mig i kjolen så jeg ikke behøvede at trække vejret resten af dagen, var det pludseligt tid. Fulgt af mine 2 fædre til tonerne af ”I don’t wanna miss a thing” på guitar, måtte jeg gå igennem blomsterhavet til min Alex. Da vi stod dér og kiggede hinanden i øjnene måtte vi flere gange grine for at tage luften lidt af ballonen – vi var nemlig begge ved at græde. Efter smukke ord, et par ringe og 2 I do’s måtte vi på mest elegante vis løbe i dækning. Regnen var kommet for fuld udblæsning, og som det heldige brudepar blev vi assisteret af Wedding planer Michelle, og nåede lige i dækning. Vores gæster var knapt så heldige, vi måtte med let undertrykte smil på læben se dem løbe gennem silende regn.

Heldigvis var regnskyllet en kort affære, hvilket gav anledning til smukke bryllupsbilleder på stranden. Vores søde familie har ikke haft meget at arbejde med i den afdeling, da ingen af os er vildt gode til at se flotte ud på opstillede billeder. Heldigvis tog fotografen (AKA mor) knapt tusind billeder, hvilket gav et par få gode. Festen var smukt dekoreret med lyshimmel og orkidéer allevegne med bunkevis af farverige cocktails, serveret af de mange hjælpsomme tjenere. Mange taler, grin, glædestårer og et vildt firedance show senere måtte jeg kort før festens afslutning  bruge tid på blot at kigge på mine mennesker – jeg tror aldrig jeg har følt mig heldigere. Tak til jer.