Om de svære farveller
Kajak- og snorkeltur i smukke omgivelser med hele familien!

Om de svære farveller

  • Post author:
  • Post category:Thailand

Ja her ville det jo være oplagt, at skrive en dejlig fortælling om det drømmebryllup vi lige har haft. Jeg lover at det kommer, men det vil kræve lidt mere tid at få skrevet på den rigtige facon, og ikke mindst med billeder som yder dagen retfærdighed.

Jeg har i stedet valgt at skrive om den følelse, som i disse dage kommer snigende. Vi har været så priviligerede, at da vi rejste fra Danmark behøvede vi ikke at sige helt farvel til vores nærmeste. Vi har nemlig holdt ferie med dem her i Thailand, og har nydt godt af mange dejlige fælles oplevelser, som vil stå friskt i erindringen til næste gang vi ses. Men nu kommer så småt tiden hvor vi må igennem de mange svære farveller. I dag måtte vi igennem det første svære farvel med en del af vores familie, og det krævede for et følsomt menneske som jeg selv, et par lommetørklæder og nogle meget dybe indåndinger. Det vil ikke blive sidste gang i den kommende uge, at der vil være behov for det.

Jeg har tidligere skrevet, at det koster noget at rejse, og på trods af økonomiske og jobmæssige omkostninger, føler jeg helt klart, at det er på det her område omkostningerne er størst. Vi vil det næste år undvære, fødselsdage, jul, cafébesøg med venner og familiemiddage med masser af latter og lys i øjnene. Vi vil få mindst lige så mange dejlige og uforglemmelige oplevelser ude i den store verden, og vi har jo altså selv valgt, at det er sådan her det skal være. Der hører dog, uanfægtet af at det er selvvalgt, en mindre sorgproces med til at acceptere, at indtil næste år er vi (heldigvis sammen) alene med alle de dejlige oplevelser.  Jeg tænker meget af det svære bunder i følelsen i at føle sig lidt alene i verden, når man det næste år kun har ét menneske med sig, som kender en for alvor.    Jeg har før backpacket som en teenager i en del af min familie på 5, et par måneder af gangen. Det er somom at det var noget nemmere at forlade det derhjemme dengang – måske fordi det ikke var så længe, eller måske fordi der var trygheden af, at man trods alt havde flere af de nærmeste med sig. Jeg går dog også med troen på, at den følelse af, at være lidt alene i verden vil gøre os stærkere og klogere. Til det svære i livet tilhører jo som regel også en stærk livslektie – hvilken vil tiden vise.