Hvis du har fulgt lidt med på bloggen, så ved du måske at vi har haft en drøm om, at komme ud at se elefanter. Du ved måske også, at det har været en kæmpe udfordring for os, at finde et elefantprojekt som skabte de vilkår for dyrene, der gav os lyst til at støtte det. Heldigvis er missionen lykkedes i Cambodja!

På familiens anbefaling drog vi til Sen monorom, en lille flække i det østlige Cambodja. Her er ikke meget mere end en hovedgade, men masser af muligheder for at se elefanter. Vi var kun ude på at se et projekt – The elephant valley project. Min familie besøgte projektet for en del år siden og havde så positive oplevelser, at vi mødte op til turen med sommerfuglene dansene i maven! Efter at være blevet kørt ud til selve projektet blev vi mødt af en jordnær brite, der viste sig at være ejeren af projektet. Han startede med at forklare os, hvad pengene man betaler for turen går til og hvad visionen er – at lade elefanterne, opføre sig som elefanter i videst omfang muligt. Kan i mærke det? det er roen i maven over, at elefanter skal være allermest elefanter, og mindst mulig turistattraktion.

Heldigvis holdt løftet om elefanternes så vidt muligt frie færden hele vejen ud til selve mødet med elefanterne. I en lysning midt i den frodige jungle blev vi mødt af de smukke elefanter og deres mahouter. Med flagrende ører og vippende snabel (trivselstegn) så vi elefanter føre an gennem junglen. Udgangspunktet var, at alle besøgene skulle holde 4-5 meters afstand – valgte elefanterne at gå i din retning måtte du flytte dig for dem i god tid, så de fik plads. Dagen gik med, på behørig afstand at skygge elefanterne i deres egen rute gennem junglen. Intet cirkus eller show – bare elefanter!

Hvad vi elskede ved The elephant valley project:

• Ingen elefanter blev fodret af mennesker, da det ødelægger elefanternes evne til at finde mad selvstændigt.
• Ingen elefanter blev redet på af turister.
• Ingen elefanter blev badet af turister.
• Ingen elefanter blev rørt af turister.
• Ingen elefanter blev kommanderet til at lave tricks eller posere.
• Der tages hensyn til elefanternes individuelle behov – nogle har f.eks. behov for større afstand til mennesker, end andre.
• Projektet betaler fast løn til sine mahouter, og støtter mahouternes familier og de omkringliggende landsbyer med økonomisk støtte til lægehjælp, medicin o.lign.

Kort sagt – Har du lyst til at se elefanter? Så er det her stedet at støtte!

Hvad så nu?

Vores ambition med denne tur var oprindeligt at udforske Asien, men som bekendt har man jo et standpunkt, til man tager et nyt! Med 1 måneds visa i Cambodja, og ingen oplagte landegrænser at krydse via bus, måtte vi påbegynde researchen på den næste flyafgang. Det er altid her drømmene farer vild, for mulighederne er jo uendelige og vi har jo masser af tid! Med tanke på, at de sydøstasiatiske lande er begyndt at flyde en smule sammen for os fordi vi har tilbragt 5 måneder i dem, havde vi simpelthen brug for at gøre noget andet. Drømmene fik derfor ret frit spil og der er kommet 2 nye destinationer på tapetet – Australien og Maldiverne! 

Australien kommer til at byde på roadtrip i campervan (hvem havde nogensinde troet at jeg kunne overtales til at campere?!), og Maldiverne vil bestå af øhop blandt små tropeøer med turkist vand og luksusmuligheder for snorkling. Vi glæder os simpelthen sådan til begge dele! Vi skal tilbringe omtrent en måned i hvert land, før vi endeligt til August vender snuden mod Sri Lanka og familiebesøg.

Efter 5 måneder med rygsækken som hjemmeadresse er vi klar på roadtrip og fast bolig i 1 måned – og nå ja, så er vi også ved at være klar til at leve af andre ting end ris og nudler!