You are currently viewing Australien: Expectation vs. reality

Australien: Expectation vs. reality

Ej men venner, hør lige her: jeg er blevet dødeligt forelsket i Australien på 2 dage!

Jeg har været ret mange steder i verden, men jeg har virkelig aldrig set noget som det, Australien har at byde på. Naturen her er simpelthen absurd smuk, og har så stor variation, at det er svært at kede sig når man kører. Vores mest sagte sætning i Australien har været: Ej, se nu der!

Forventninger

Det skal ingen hemmelighed være, at det var med både sommerfugle og nervøsitet i maven, at vi hoppede på flyveren til Australien. Vi havde begge en klar forestilling om, at vi ville være meget nervøse en del af tiden her, fordi der eksisterer så mange meget farlige dyr. Jeg havde krise omkring tanken ved at skulle tisse om natten, og så skulle ud af Campervannen i mørket – jeg mener, hvem ved hvilke dyr der gemmer sig?! Det måtte vel næsten være farligt at træde udenfor hoveddøren. Findes der overhovedet gamle mennesker i Australien, eller når de alle at kradse af før pensionalderen p.g.a. slangebid?

Jeg havde en forestilling om at nyde roadtrip-delen af turen: At høre masser af musik, se flotte landskaber og ikke mindst at bo i det samme hus i 1 måned. Min store udfordring, tænke jeg, ville ligge i campingdelen af turen. Det skal her siges at de fleste der kender mig, ville le af at jeg skulle på camping, for jeg er ikke just typen. Jeg elsker naturen men foretrækker på alle måder ikke at sove ude i den

Virkelighed

Okay, så vores første campingdag var lidt nederen: Vores dankort ville pludseligt ikke betale vores depositum af bilen, det var 40 grader varmt i bilen (kun aircon ved kørsel), ingen af vores stik eller vores wifi virkede. Alt dette foregik under gedigen jetlag og søvnmangel. Lad os bare sige, at vi var lidt pressede.

MEN – da vi så vågnede næste dag så alt, ikke overraskende, lysere ud. Vi kørte ud i det blå uden nogen særlig plan, og lod os betage af det smukke landskab – store grønne kaffemarker, smukke søer omgivet træer vi aldrig har set magen til. Høj på oplevelser kunne vi stoppe hvorsomhelst og spise frokost. Vi åbnede bagenden af bilen for at få luft, og til vores store overraskelse var ingen af os specielt bange for, at der skulle komme kryb ind. Vi er mere opmærksomme på at lukke af om aftenen, men er ikke bekymrede om dagen. Det er sjovt som nogle bekymringer bare kan virke meget vildere i ens eget hoved, fremfor i virkeligheden.

Og ved du hvad? Da vi i går aftes sad og spiste dejlig aftensmad i sommerlun luft og camperede gratis på en græsmark – der forstod jeg for første gang camping som koncept. Frihed og hygge, er hvad camping giver. Jeg tror, at jeg er blevet fan! – så længe jeg stadig ikke skal sove i telt…

Drømmer du om at tage til Australien? Spar op, book, og kom afsted – eventyret venter, det lover jeg!