I forgårs en frygtelig tidlig morgen (4.30 agtigt tidligt), satte vi for første gang fødderne på kinesisk jord. Flyveturen havde været temmelig ukompliceret og dog trættende, da det hele jo foregik om natten, hvilket betyder at søvnmanglen sniger sig ind på én. Bussen som skulle føre os til vores Airbnb, formåede vi i søvntågen at misse et par gange, inden det lykkedes os at komme på. Da først vi sad der, livede vi op, for busturen blev jo en form for sightseeing – ihvertfald for os, som aldrig rigtig har gjort os i skyskraberbyerne. Jeg nåede af flere omgange at tænke, at så tynd OG høj kunne en bygning da ikke være?! Hvorfor halvdelen ikke var brast sammen endnu gik udover min forstand. Der, blandt alle skyskraberne stod verden så mærkeligt stille. Klokken var omtrent 7.30, og det eneste vi så var forældre som ræsede afsted med skolebørn, men ellers var byen ret død. Alex fortalte at livet leves meget i Hong Kong om aftenen, og det var tydeligt at han havde ret.  Vi måtte kort efter skynde os af bussen, og finde af snørklede elevatorer og gange indtil det lille værelse der de næste 11 dage skulle blive vores hjem. Det lugtede (og gør det iøvrigt stadig) underligt af cigar, men var rent og pænt. Her måtte vi overgive os til en meget lang lur, så den egentlige første hele dag i Hong Kong, var i går.

Visumstatus

Det første vi gjorde i går, var at gå ned til et visumkontor i byen, for at blive klogere på hvilken dokumentation vi skulle have på plads for at søge visum til Kina. Vi har hørt flere vilde historier om folk der skal dokumentere hele deres ophold i Kina, lige fra hotelovernatninger til bus- og flybilletter. Da jeg som tidligere skrevet er et menneske der planlægger lidt for meget, var det med uro i maven at jeg trådte ind på visumkontoret. Jeg forestillede mig det værste, og at vi skulle blive til en af de vilde historier vi havde hørt om.

Damen bag disken var væsentligt mindre urolig end jeg, og det absolut eneste vi skulle informere hende om, var hvilken dag vi ville rejse ind i landet, og hvilken by vi ville til. Ingen dokumenteret togbillet eller hotelovernatninger, ingenting – pyha! Hun bad os komme tilbage aftenen før vi ville afsted til Kina, da visaet gælder fra den dag det udstedes og det derfor er vigtigt at udstede visaet så tæt på afrejsedato som muligt. Hun var så lidt bekymret, at jeg stoppede med at være bekymret. Jeg tror denne rejse kan blive rigtig lærerig på det punkt – vær mindre bekymret. Alt ser ganske lovende ud, og vi tør så småt at glæde os til synet af sydkinesiske bjergtoppe og rismarker!

Sjove opdagelser i Hong Kong

Når man mødes af nye omgivelser giver det altid anledning til en masse nysgerrig undren og sjove opdagelser. Her er hvad vi har opdaget om Hong Kong indtil nu:

• Grundet befolkningstætheden er alt jo i højhuse, og derfor ligger alle restauranter, butikker m.v. ikke i stuen. I vores bygning ligger der  f.eks. 10-15 guesthouses spredt tilfældigt over husets mange etager og gange. Vi har set supermarkeder gemt væk på kælderplan, og neglesaloner på 10. etage – de er ofte ikke så nemme at få øje på, så hvordan folk finder frem til de steder ved vi ikke, men sjovt er det!
• Karaoke er et hit! Ikke nok med, at der ligger karaokebarer spredt ned af alle vores nabogader, så findes der også en markedsversion. På et aftenmarked oplevede vi 4-5 boder der alle udbød karaoke på offentlig gade. Alle boders sangere sang og spillede iøvrigt samtidigt – i kan forestille jer hvordan det lød..
• Der er væsentligt færre mennesker på gaden end vi havde regnet med. Vores forventning var Tokyo-kødklumps-lignende tilstande, men det har ikke været tilfældet på trods af, at området Mong Kok i Hong Kong skulle være det tættest befolkede område i verden. I næste uge holder kineserne dog helligdage og har derfor fri – det bliver spændende at se om vi kan mærke forskel på folkemængden i den periode.
• På overfladen ligner Hong Kong en hvilkensomhelst storby, og kaster man et blik over den iøvrigt imponerende Hong Kong skyline ville man ikke vide at vi var i Kina. De mange smukke højhuse fører en form for anonymitet med sig. Kigger man dog bag den flotte facade, bliver det dog hurtigt tydeligt at vi er i Kina – det er her alle neonskiltene, markederne og tebutikkerne gemmer sig!   

Vi glæder os til at se  hvad Hong Kong ellers byder på!