You are currently viewing Om roen og hvor den findes

Om roen og hvor den findes

  • Post author:
  • Post category:Vietnam

Da vi i forgårs trådte ud af bussen på den støvede hovedvej i Mui Ne, var vi ikke i tvivl. Her fornemmede vi straks et sted, hvor virkelig indre ro ville kunne indfinde sig. 

Jeg skal ærligt erkende, at da Alex foreslog turen til Mui Ne, havde jeg ikke de store forventninger. Området er kendt for primært at være en 10 km kæde af resorts med havudsigt, og det ligger jo ikke ligefrem op til oplevelser af lokal kultur. Man har som bekendt et standpunkt, indtil man tager et nyt – det var en af de gange.

Alex har vældigt strategisk placeret os lidt udenfor det område, hvor de dyre resorts ligger. Her ligger vores nuværende hotel, og der er lige nøjagtig det, man har brug for – en terrasse, med palme- og havudsigt, en pool, og charmerende små kroge med planter over alt. Gaden vi bor på ligger tæt på havet, så man følges af lyden af blide bølgeskvulp og hårdt arbejde hos de fiskere der ordner deres både ved stranden. Gaden er lille, så det eneste der stort set forstyrrer her, er en motorbike i ny og næ og den hane der galer i de tidlige morgentimer. Her emmer af, at der ikke er så meget at nå. Vi havde egentlig kun bestilt 4 overnatninger her, og kom her mest for at se de ørkenlignende sanddyner udenfor byen og det specielle landskab. Vi har udvidet opholdet til 7 overnatninger – her skal være tid til at være.

Kanchanaburi-ro

Jeg tror, at Alex og jeg mere eller mindre bevidst har ledt efter denne type sted på turen. Mui Ne udstråler Kanchanaburi-ro. Kanchanaburi er et sted vi besøgte, da vi for første gang rejste i længere tid sammen, bestående af 1 måned i Thailand. Alex var lige kommet igennem en yderst hektisk eksamensperiode, og jeg var netop færdiguddannet. Med andre ord forlod vi en stressende periode, og skulle nu finde ro. Det kom desværre bare ikke sådan af sig selv – Alex brugte de første 4-5 dage på ikke at sove, fordi han altid drømte om at skulle til eksamen og jeg gik med skuldrene oppe i ørerne og var rastløs. Det var altså lige indtil vi tog til Kanchanaburi. 

I Kanchanaburi var der sådan set en stor turistattraktion – broen over floden Kwai, har nemlig hjemme dér. Dog var byen ikke synderligt plaget af turisterne, og det mest fremtrædende var en turistbus der i ny og næ stoppede ved broen og kørte igen. Ja, og så selvfølgelig de uomgængelige karaokebåde, som hver aften flød ned af floden i svøbt i falske toner og cheesy musik. 

Da vi ankom dertil var viben bare den samme som i Mui Ne – der var ikke så meget der skulle nås. Det var her Alex og jeg fik skuldrene ned, søvnen tilbage, og indre ro. Vi brugte timer på at læse, med udsigt til floden og en pineappleshake ved vores side. Det føltes helt rigtigt at lave ingenting.

Rejseblog Vietnam Mui Ne hostel backpacker - Hvor er vi?

Nem ro

Hvorfor er roen så meget lettere at opnå nogle steder end andre? Fordi nogle steder udstråler ro, og nogen travlhed. Vi har så frygteligt travlt derhjemme. Vi skal allesammen arbejde meget, dyrke motion, spise sundt, have et rigt socialliv, se godt ud og udstråle overskud imens. Jeg tror de fleste af os godt kan være enige om, at vi er bedre til at udstråle det, end til at føle det. I Mui Ne er det tydeligt, at her når man det i dag – eller i morgen, hvis man gider. 

Jeg ved selvfølgelig godt, at man ikke altid kan have den indstilling. Men måske vi kunne lære lidt? Måske overveje om normens krav er lige vigtige allesammen? De fleste af os ville i al fald have godt af, at være sådan et sted som Mui Ne, et par uger om året og mærke at det ikke behøver være sådan.

Nå, jeg må smutte – jeg har ikke travlt, men min terrasse, min bog og lyden af blide bølgeskvulp kalder på mig.