Når et kapitel lukkes, begyndes et nyt. Sådan en fase af livet gennemgår vi i disse dage, min kommende mand og jeg. Vi er af den grundlæggende tro, at man skal huske at udleve sin drømme, også selvom det koster noget og det har ledt os til, at år 2018 er året hvor vi skal udleve 2 store drømme:
- Vi skal i September giftes på en strand i Thailand, omgivet af familie og venner.
- Vi drager på 1 års vidunderlig backpacking i Asien i samme forbindelse – altså, når vi nu alligevel er dernede af ikke?
Sagen er den, at vi har drømt om alt det her i en del år, og på lørdag (2 dage?!), afgår flyveren altså til Thailand og min mave eksploderer i en blanding af lykke, spænding og nervøsitet. I går måtte jeg på yderst mærkelig vis sige pænt farvel til mit arbejde, med 1 års orlov i sigte – i sidste uge måtte min kommende mand sige permanent farvel til sit job og det næste år venter verdens længste (og dejligste) IKEA test. Hvordan mon det skal gå?
Udfordringerne har været mange, og timevis er gået med koordinering og planlægning. Nu er vi ved det underlige punkt hvor lejligheden er fraflyttet, bilen afleveres og tasken er pakket og klar – det eneste der venter er blot at tage afsted. Den sidste tid i Danmark bruges på en masse farveller, nærvær og krammere.
At backpacke i længe, er hverken noget nyt, og i disse tider snart heller ikke noget særligt eller ekstraordinært. Måske du tænker at det ikke er så interessant, at man bør skrive om det? Det vil tiden vise. At rejse i længere tid af gangen er ikke ualmindeligt i min familie, og vi er opvokset med, at dagbogsskrivning er en naturlig del af at rejse på denne facon. Tanken er at dette bliver et outlet for rejserefleksioner, erfaringer, billeder og meget mere –
Har i lyst, så følg med!
