Kuala Lumpur og nye rejsekammerater

Kuala Lumpur og nye rejsekammerater

Har man først befundet sig midt i Hong Kongs uendelige højhusjungle, vil man kunne kende fornemmelsen, når man lander i Kuala Lumpur. Byen hører blandt den slags som giver én mere eller mindre permanent hold i nakken fordi meget af det seværdige foregår over hovedhøjde.  

Byen i sig selv finder jeg personligt mere moderne, effektiv og central (så central at vi har mellemlandet i Asien netop her, utallige gange uden nogensinde at besøge byen), en den er interessant. Én ting er dog så bemærkelsesværdigt omkring den, at de fleste absolut må se sig grønne af misundelse over det – der er SÅ meget kulturel diversitet!

På nationalmuseet praler de af, at kun lidt over halvdelen af befolkningen er originalt Malaysiske, imens resten er alt muligt andet. ”Alt muligt andet”, bæres med stolthed af en nation som tror på, at forskellighed gør dem stærkere som folk. Det er fascinerende – alle typer af etniciteter og religioner lever øjensynligt ubesværet side om side under de mange højhuse. Alle verdens køkkener er repræsenteret, og jeg kan blive i tvivl om, om ikke den indiske mad her, godt kan stå på mål med den der laves i selveste Indien. Moskéer, templer og kirker blander sig med dufte af krydderier, som kommer fra hele verden.

Det er så beundringsværdigt, fordi netop evnen til at rumme mange kulturer i ét land er så yderst sjælden, at den kunne deltage i et afsnit sporløs. Hvordan mon de gør det? Jeg tror måske vi fandt svaret i landets historie, for det viser sig, at her i hundredevis af år har levet alle mulige forskellige mennesker her. Malaysia var i kraft af sin centrale placering et handelsland hvor mange kom til, og endte med at blive. Senere kom både Storbritannien og Holland til magten og de hentede arbejdskraft fra mange andre lande. Da Malaysia blev selvstændigt, fik dem der var kommet dertil for at arbejde, lov til at blive og få statsborgerskab.

Det er somom denne diversitet er helt naturlig, og i kraft af historien er blevet en del af det Malaysiske DNA – jeg finder det utroligt beundringsværdigt.   

Nye rejsekammerater

For et par dage siden i Kuala Lumpurs lufthavn, var mit hjerte ved at banke ud af brystet på mig. 10 måneder var det siden jeg sidst har set et menneske fra min familie og nu kom hele min ene halvdel. Det er næsten ikke til at forstå, hvor lang tid det er, og særligt når man er mig. Jeg er heldigvis velsignet med Alex som forstår at rumme de humørsvingninger der med et sådant familiebesøg – kæmpe lykke over at de er kommet, og lidt ondt i hjertet over, at jeg må vente med at se anden halvdel af min todelte familie, indtil vi kommer hjem.

Vores interesse for backpacking er ikke opstået ud af blå luft. Det var med netop med disse 4 mennesker  – 2 søskende og 2 forældre, at jeg som 14 årig fik rygsækken på for første gang. Nu skal vores ”Kan du huske dengang – ” repertoire udvides, for de næste 3 uger skal vi rejse i Malaysia og Indonesien sammen. Livet er sgu meget godt, synes jeg!

error
Luk menu