Hike ved Cat Ba National park

Hike ved Cat Ba National park

Noget vi i den grad havde set frem til ved at besøge Cat Ba, var udsigten til en National park som gav mulighed for at udforske på egen hånd. Over halvdelen af den smukke ø består af en Nationalpark med 2 hikes – en lang på 18 km og en på 4-5 km. Vi valgte den korte af 2 grunde:

  1. Den lange skulle efter sigende være nem at fare vild på, da man intet kort får udleveret ved indgangen. Så skulle der hyres guide, og det sjove var ligesom at kunne tage afsted uden.
  2. Vi var temmelig realistiske omkring egen fysiske formåen! På trods af, at vi bevæger os meget når vi rejser er vi i pivdårlig form begge to, og ikke vant til at få pulsen op. Desuden skulle det gerne nå at slutte før det blev surt eller træls, fordi vi blev for trætte.

Mere motorbike tak!

Nu hørte i jo sidst hvordan Alex optimisme omkring egne køreegenskaber både fik mig på en motorbike, og vendt frygt til fryd for transportformen. Da vi så denne morgen valgte at vi nok engang skulle køre på motorbike ud til Nationalparken lod jeg nysgerrigheden vinde, og bad Alex køre indtil vi var ude af byen og de værste bakker, så jeg kunne prøve at køre. Motorbikes er heldigvis så nemme at styre, at der ikke gik længe før jeg både kunne nyde landskabet omkring mig og koncentrere mig om ikke at ramme de store huller i vejen. Jeg kan i samme forbindelse afsløre, at jeg kørte hele turen tilbage til vores hotel, inklusive bakker og bytrafik. Yes! Det lyder måske som en lidt pudsig succes at have, men da kan jeg informere om, at det er det eneste maskindrevede køretøj jeg med succes har kørt på offentlig vej i mine 26 år. 

Lad hiket begynde!

Nå, men da vi så ankom til nationalparken købte vi vores indgang og tog straks vores Gaiters på – en type anordninger man får om læggene for at beskytte mod eventuelle slangebid. Jeg har en far der før afrejse syntes at jeg havde nået grænsen for hvor krakilsk man bør være med sikkerheden, da vi anskaffede os disse – personligt synes jeg det er et vældigt fornuftigt køb,men hey, hver sin smag.

Vi gik for en stund på en vej, som skulle føre os til stien hvor hiking ruten skulle starte. Her gik flere vietnamesiske turistgrupper – du ved, de helt klassiske med en guide med skrattende højtaler og et flag. Alle deltagerne var vældigt pænt klædt på, og jeg bemærkede sågar et par stykker i høje hæle. Al ære og respekt til dem der klarer et hike i sådan et par sko!

National park Cat ba Hike Vietnam Asien Backpacking Rejseblog
Svedige typer!

Da vi fandt vejen hvor vi kunne se den opadgående sti begynde, havde vi endnu ikke set noget kort over området. Vi trak på skuldrene og begyndte at gå opad. Kort efter blev vi mindet på, hvorfor det var en glimrende idé med det korte hike, i stedet for det lange. Sveden haglede af os og det blev sværere at sludre, men det betød ikke så meget, når der nu var så meget flot at se på. De grønne spredte sig ud i det uendelige, og særligt når skoven åbnede sig, og gav en lille udsigt udover området, måtte man tabe pusten mere end man gjorde i forvejen. Stod vi helt stille dukkede der små flyveegern op i træerne omkring os, og indimellem havde vi held til at spotte et par insekter. Vi snakkede om, at skulle man endelig have en guide sådan et sted, skulle det være en naturguide, som kan spotte alle de små dyr vi så let overser, fordi vi ikke ved at de er der.

Kan man fare vild på 4-5 km?

Stierne på turen var ret forvirrende, og da vi i al tilfældighed havde valgt forskellige stier opad i et par timer uden at have fornemmelsen for at have nået ”enden” af hiket, begyndte sulten at melde sig så småt. Vi trak på skuldrene, og begyndte at gå nedad nogle andre tilfældige stier som viste sig at være mere udfordrende – hvor der før var enten små smalle jordstier eller deciderede trapper, var der her stejlt og masser af store sten at navigere imellem. Det var udfordrende på den fede måde, og vi nød begge turen mere ned, end op.

Da vi endeligt kom ned, og fandt et skilt med et kort havde vi set én udsigtspost af de 3 på hiket. Resten af tiden havde vi gået i masser af cirkler og buer udenom. Vi grinede lidt af os selv, trak på skuldrene og tog hjem med en god oplevelse. De fleste ture handler ikke om destinationen, og det ved vi godt.    

error
Luk menu